302 redirect

Koden 302 hedder "Found" i HTTP-standarden, og derfor ser du den ofte som 302 Found i crawlværktøjer. Den fortæller browseren, at indholdet lige nu ligger et andet sted, men at den oprindelige adresse stadig er den rigtige. Google følger omdirigeringen, men opfatter den som et svagt signal og beholder normalt den gamle URL som den kanoniske, altså den adresse, der vises i søgeresultaterne.

301 vs 302: hvad er forskellen?

Forskellen ligger i, hvilken adresse Google skal vise. En 301 redirect er et stærkt signal om, at den nye adresse overtager. En 302 siger det modsatte: den gamle adresse kommer tilbage. Begge typer sender signaler videre, og Google har oplyst, at omdirigeringer i sig selv ikke koster PageRank. Det, der kan gå galt, er indekseringen. Bruger du 302 ved en permanent flytning, kan den gamle URL blive hængende i søgeresultaterne i lang tid. Står en 302 længe nok, kan Google til sidst vælge at behandle den som permanent, men det er bedre at give det rigtige signal fra start.

Hvornår er 302 det rigtige valg?

En 302 passer, når den oprindelige side kommer tilbage. Det kan være en webshop, der i vintermånederne sender kategorien for havemøbler videre til en sæsonside, en side bag login, der sender besøgende til log ind-siden og tilbage igen, eller en kort test af to versioner af en kampagneside. Den nyere kode 307 dækker samme behov og bevarer samtidig metoden i forespørgslen, fx når en formular sendes. Skal hele sitet lukkes kortvarigt for vedligeholdelse, er statuskoden 503 det rigtige valg, fordi den beder Google om at komme tilbage senere.

Typiske fejl

Mange CMS'er og plugins laver 302 som standard. Derfor ender permanente flytninger ofte som midlertidige, uden at nogen har valgt det. Crawl dit site med et værktøj som Screaming Frog, og gennemgå alle 302'ere. Spørg for hver enkelt: kommer den gamle adresse tilbage? Er svaret nej, skal den ændres til 301. Vores guide til døde links viser, hvordan du holder styr på omdirigeringer og adresser, der er faldet igennem.