
I denne guide · 12 afsnit
Hvordan skriver man en pressemeddelelse, der bliver brugt? Du fortæller nyheden i en konkret rubrik, svarer på hvem, hvad, hvornår, hvor og hvorfor i en kort manchet og uddyber derefter med fakta, et citat fra en navngiven person og en kontaktperson, journalisten kan ringe til. Det vigtigste står først, og det hele fylder højst en A4-side.
Her får du de otte dele, en metode til at finde nyheden i din virksomhed, et færdigt eksempel og en gratis skabelon, der tjekker teksten, mens du skriver. Bagefter gennemgår vi, hvordan du sender pressemeddelelsen, og hvad den realistisk kan gøre for din synlighed på Google og i AI-søgning.
Hvad er en pressemeddelelse?
En pressemeddelelse er en kort tekst, hvor en virksomhed eller organisation fortæller medierne om en nyhed. Den er skrevet som en nyhedsartikel i tredje person, så en journalist kan bruge oplysningerne direkte eller ringe og spørge ind. Typiske anledninger er en undersøgelse, en lancering, nye ansættelser, et jubilæum eller en lokal begivenhed. Den korte definition står i SEO-ordbogens opslag om pressemeddelelser.
Forskellen til en annonce er, at journalisten bestemmer. Mediet vælger selv, om historien bringes, hvordan den vinkles, og hvem der ellers skal udtale sig. Vil du selv styre tekst og placering, er det en betalt advertorial, du skal bruge.
Pressemeddelelser bliver stadig brugt. I Cisions undersøgelse fra 2026 blandt 1.899 journalister svarer 66 %, at de bruger indhold fra PR-folk, fx pressemeddelelser, til at finde historier. Samme undersøgelse viser, hvor hård konkurrencen er: 72 % siger, at under en fjerdedel af de henvendelser, de får, er relevante for dem. Relevans for mediets læsere betyder altså mere end flot sprog.
Opbygningen: de 8 dele i en pressemeddelelse
En pressemeddelelse har en fast opbygning, så journalisten finder de samme oplysninger samme sted hver gang. Her er de otte dele i den rækkefølge, de står:
- Rubrik: nyheden i en sætning med et aktivt verbum, højst ca. 80 tegn.
- Underrubrik: en enkelt sætning med det næstvigtigste, fx et tal eller årsagen.
- Manchet: by og dato forrest, derefter hvem, hvad, hvornår, hvor og hvorfor på højst ca. 40 ord.
- Brødtekst: tal, konsekvenser og baggrund i 2 til 4 korte afsnit med det vigtigste først.
- Citat: en holdning eller forklaring fra en navngiven person med titel.
- Fakta: 3 til 5 tal og kendsgerninger i punktform.
- Kontaktperson: navn, titel, telefon og mail på en, der kan svare samme dag.
- Om virksomheden: 2 til 3 sætninger om, hvem I er, og hvad I laver.
I eksemplet herunder kan du klikke på hver af de otte dele og se, hvad den skal indeholde.
Anatomi af en pressemeddelelse
Klik på en del af arket
Elektriker i Vejle fordobler lærlingeholdet
Kildebakke El tager seks nye lærlinge ind i januar, fordi opgaverne med solceller og varmepumper vokser
Vejle, 3. november 2026. Installationsvirksomheden Kildebakke El ansætter seks nye elektrikerlærlinge fra 1. januar 2027. Dermed går virksomheden fra seks til tolv lærlinge, fordi efterspørgslen på solceller og varmepumper i Trekantområdet er steget.
Kildebakke El har i år installeret 140 varmepumper og 85 solcelleanlæg. Det er næsten dobbelt så mange som i 2025, og virksomheden har i perioder sagt nej til nye opgaver.
De nye lærlinge starter på Teknisk Skole i Vejle og følger en fast svend gennem hele uddannelsen. To af pladserne er reserveret til voksenlærlinge over 25 år.
"Vi har sagt nej til opgaver hver uge siden foråret. Lærlingene er vores svar på det, og om fire år er de de svende, vi selv mangler i dag," siger ejer Mette Kildebakke.
Fakta
- Kildebakke El blev grundlagt i 1998 og har 28 ansatte
- Antal lærlinge stiger fra 6 til 12 den 1. januar 2027
- 2 af de 6 nye pladser er til voksenlærlinge
- I 2026 har virksomheden installeret 140 varmepumper og 85 solcelleanlæg
Kontakt
Mette Kildebakke, ejer · Tlf. 12 34 56 78 · mette@eksempel.dk
Om Kildebakke El
Kildebakke El er en installationsvirksomhed i Vejle med 28 ansatte. Virksomheden arbejder med el, solceller og varmepumper for private og erhverv i Trekantområdet.
Del 1 af 8
Rubrik
Højst 80 tegn
Nyheden i en sætning med et aktivt verbum og gerne et tal. Rubrikken afgør, om journalisten læser videre.
Den omvendte nyhedstrekant: det vigtigste først
Alle otte dele bygger på samme princip. Det vigtigste står øverst, og hvert afsnit er lidt mindre vigtigt end det foregående. Journalister kalder det nyhedstrekanten eller den omvendte nyhedstrekant, og det er også rækkefølgen i Ritzaus tjekliste til pressemeddelelser.
Der er to grunde. Den første er tid. Ritzau-redaktør Søren Lassen fortæller i guiden, at han stopper med at læse, hvis intet har fanget ham "inden for de første par minutter". Den anden er plads. Mangler mediet plads, skærer journalisten nedefra. Står nyheden i rubrikken og manchetten, overlever den, også hvis resten bliver kortet væk.
Hvad gør det til en nyhed? De fem nyhedskriterier
Før du skriver, skal du vide, hvorfor mediets læsere skal læse med. Danske journalister vurderer historier ud fra fem klassiske nyhedskriterier, som har været en fast del af journalistuddannelserne i mange år. Det beskriver medieforsker Kirsten Mogensen fra RUC, der også skriver, at artikler ofte kun rummer to eller tre af dem. Du skal altså ramme et par stykker, ikke alle fem.
Sådan kan kriterierne se ud for små virksomheder. Eksemplerne er opdigtede:
| Kriterium | Journalistens spørgsmål | Vinkel for en lille virksomhed |
|---|---|---|
| Aktualitet | Hvorfor skal historien ud nu? | En VVS-installatør giver råd om frostsikring af sommerhuse, lige før vinteren sætter ind. |
| Væsentlighed | Hvor mange berøres, og hvor meget? | En revisor regner på, hvad nye regler betyder for byens foreninger. |
| Identifikation | Kan læserne genkende sig selv? | En bager i Svendborg ansætter tre unge, der har været i praktik i butikken. |
| Konflikt | Hvem er uenige, og om hvad? | En fysioterapeut tager stilling til ventetiden på genoptræning i kommunen. |
| Sensation | Hvad er overraskende? | En webshop ser i sine salgstal, at flere over 70 end under 30 køber elcykler. |
Gode anledninger for små virksomheder
- Egne data og undersøgelser. Den stærkeste anledning, fordi ingen andre har tallene. Det kan være en webshops salgstal fordelt på landsdele eller en kliniks anonymiserede tal for, hvad patienterne kommer med.
- Den lokale vinkel. Lokalmedier skriver om personer og steder i deres område. Sæt byen i rubrikken, og nævn kunder, foreninger eller steder, læserne kender.
- Ansættelser. En enkelt ny medarbejder er sjældent nok. Mange nye job, et hold lærlinge eller en stilling, der er ny i byen, er en historie.
- Jubilæer. Et rundt år er en notits. Kobl det til noget, der sker nu, fx en investering, et åbent hus eller en ny afdeling.
- Lancering. Et nyt produkt er en nyhed, når det løser et problem, læserne kender, eller er det første af sin slags i området.
En enkel PR-strategi: fire historier om året
En PR-strategi for en lille virksomhed kan være så enkel som fire planlagte historier om året. For en håndværker kan det se sådan ud: tal fra sidste års opgaver i januar, ventetider og gode råd ved sæsonstart i april, nye lærlinge i august og vinterklargøring i november. Saml tal og billeder løbende, så materialet er klar, når datoen kommer. Et lokalmedie, der har brugt dig en gang, kender dit navn næste gang, og lokal omtale styrker også din lokale synlighed på Google.
Hvordan skriver man en pressemeddelelse? Trin for trin
Når vinklen er på plads, skriver du delene i rækkefølge. Sådan gør du med hver af dem.
1. Rubrikken: nyheden i en sætning
Rubrikken skal kunne stå alene som nyhed. Brug et aktivt verbum, et konkret tal og gerne byen: "Vognmand i Herning ansætter 12 nye chauffører" fortæller mere end "Nyt fra Herning Transport". Hold den kort nok til at stå i emnelinjen, og spring udråbstegn, store bogstaver og ord som "nyhed" og "pressemeddelelse" over. Rubrikken afgør, om journalisten læser videre.
2. Underrubrikken: det næstvigtigste
Underrubrikken giver plads til det tal eller den årsag, der ikke kunne være i rubrikken: hvorfor det sker, hvor meget, eller hvem det rammer. Siger rubrikken og manchetten allerede det hele, kan du udelade den.
3. Manchetten: hvem, hvad, hvornår, hvor og hvorfor
Manchetten er det første afsnit og starter med by og dato, fx "Vejle, 3. november 2026". Den skal kunne bringes alene som en notits, for er der kun plads til fem linjer, er det den, der kommer med. Tænk også over, hvorfor nyheden skal ud netop nu, og skriv svaret ind.
4. Brødteksten: baggrund i faldende vigtighed
Start med de konkrete fakta og konsekvenser, og slut med baggrunden. Skriv i tredje person om virksomheden, så journalisten kan kopiere sætninger direkte, og hold afsnittene på 2 til 4 sætninger. Brug almindelige ord frem for fagsprog, og spring opsummeringen til sidst over. Den sidste sætning skal kunne skæres væk uden tab.
5. Citatet: en holdning, ikke en gentagelse
Citatet er stedet til holdninger, vurderinger og forklaringer, mens fakta hører hjemme i brødteksten. Skriv citatet, som personen taler, og sæt navn og titel på, fx "siger indehaver Jonas Friis". Et citat som "Vi er stolte og glade" kunne stå i enhver pressemeddelelse. Skriv i stedet, hvad der ændrer sig, hvorfor I gør det, eller hvad det betyder for kunderne. Aftal med personen, at telefonen bliver taget samme dag.
6. Fakta: tal klar til en faktaboks
Journalister bruger faktapunkterne til faktabokse og til at tjekke tallene i teksten. Tag antal, priser, datoer, adresse og åbningstider med, og sørg for, at hvert tal kan dokumenteres, hvis journalisten spørger.
7. Kontaktperson: en, der tager telefonen
Skriv navn, titel, mobilnummer og mail på en person, der kender historien og kan svare samme dag, også sidst på eftermiddagen. Ritzau anbefaler både mobilnummer og mail og at skrive, hvornår kilderne kan træffes. Forbered personen på, at journalisten måske først ringer flere timer efter udsendelsen.
8. Om virksomheden: den faste tekst
Brug samme tekst om, hvem I er, hvor I holder til, og hvad I laver, i alle jeres pressemeddelelser, og opdater tallene en gang om året. Tilføj adressen på jeres website, så journalisten kan finde mere.
Før og efter: rubrikker og citater
De fleste pressemeddelelser bliver bedre af samme greb: erstat det generelle med det konkrete. Eksemplerne er fiktive.
| Del | Før | Efter | Hvorfor det virker |
|---|---|---|---|
| Rubrik | Nyhed fra Viborg Cykler | Cykelhandler i Viborg åbner byens første værksted kun for elcykler | Byen, handlingen og det nye står i rubrikken |
| Rubrik | Revolutionerende ny rengøringsløsning | Rengøringsfirma i Aalborg halverer brugen af kemi på 40 kontorer | Et tal og en konsekvens erstatter et tomt superlativ |
| Rubrik | Advokatfirma fejrer 25 år | Advokat i Esbjerg fejrer 25 år med gratis rådgivning til byens foreninger | Jubilæet bliver til noget, læserne kan bruge |
| Citat | "Vi er utroligt stolte og glade for at kunne præsentere vores nye værksted." | "Kunderne har kørt til Aarhus med deres elcykler. Nu kan de få dem repareret på en dag her i byen." | Siger, hvad der ændrer sig for kunderne |
| Citat | "Vi er førende inden for bæredygtig rengøring." | "Sidste år brugte vi 1.900 liter rengøringsmiddel. I år bliver det under 1.000, fordi vi gør rent med vand og mikrofiber de fleste steder." | Et tal og en forklaring, som kun virksomheden kan give |
Eksempel på en pressemeddelelse
Her er en færdig pressemeddelelse bygget på egne data. Egne undersøgelser er ifølge Cision noget af det, journalister sætter størst pris på, sammen med adgang til eksperter og nyheder under embargo. Virksomheden, personerne og tallene er opdigtede.
PRESSEMEDDELELSE · Til offentliggørelse straks
Hver fjerde frostskade i sommerhuse i Odsherred opdages først efter en måned
Havtorn VVS har gennemgået 412 vandskader i sommerhuse fra de seneste tre vintre, og de sent opdagede skader kostede over tre gange så meget at udbedre.
Nykøbing Sjælland, 3. november 2026. Hver fjerde vandskade efter frost i et sommerhus i Odsherred bliver først opdaget efter mere end fire uger. Det viser en gennemgang af 412 opgaver hos Havtorn VVS fra de seneste tre vintre, hvor husene stod tomme.
Gennemgangen omfatter alle vandskader, firmaet har udbedret i sommerhuse fra november til marts i vintrene 2023/24, 2024/25 og 2025/26. I 104 af de 412 tilfælde gik der mere end fire uger, fra røret sprang, til nogen opdagede skaden. De skader kostede i gennemsnit 38.000 kr. at udbedre. Skader, der blev fundet inden for en uge, kostede i gennemsnit 11.000 kr.
Næsten alle de sene opdagelser skete i huse, hvor vandet stod åbent ved hovedhanen. Havtorn VVS anbefaler derfor at lukke for vandet og tømme rørene, når huset lukkes for vinteren, eller at sætte en vandføler op, der sender en besked til telefonen.
"Det dyre er sjældent selve frosten. Det er de uger, der går, før nogen opdager skaden. En lukket hovedhane koster ingenting," siger indehaver Jonas Friis, der har været VVS-installatør i Odsherred i 22 år.
Fakta
- 412 vandskader i sommerhuse fra november til marts i vintrene 2023/24 til 2025/26
- 104 skader, svarende til 25 %, blev opdaget efter mere end fire uger
- Gennemsnitlig pris for udbedring: 38.000 kr. ved sen opdagelse og 11.000 kr. inden for en uge
- Hele gennemgangen og metoden: eksempel.dk/presse
Billede: Jonas Friis lukker for hovedhanen i et sommerhus i Rørvig. Fri til redaktionel brug. Foto: Line Bach. Hentes i fuld opløsning på eksempel.dk/presse.
Kontakt: Jonas Friis, indehaver, tlf. 12 34 56 78, jonas@eksempel.dk
Om Havtorn VVS: Havtorn VVS er et VVS-firma i Nykøbing Sjælland med 9 ansatte. Firmaet arbejder med vand, varme og vandskader for private og sommerhusejere i Odsherred.
Eksemplet rammer tre nyhedskriterier: aktualitet, fordi det udkommer, lige før husene lukkes for vinteren, væsentlighed, fordi der er mange penge på spil, og identifikation, fordi læserne kender sommerhusene. Hele pressemeddelelsen er på ca. 330 ord, og datasættet ligger på virksomhedens website, så journalisten har en kilde at henvise til.
Skabelon til pressemeddelelse
Skriv din egen pressemeddelelse i skabelonen herunder. Den starter med et udfyldt eksempel, som du skriver hen over, og arket ved siden af opdaterer sig, mens du skriver. Kvalitetstjekket markerer de klassiske fejl, fx en for lang rubrik, et citat uden navn eller tomme superlativer, og når teksten er klar, kan du kopiere den eller hente den som Word-fil.
Gratis skabelon
Skriv din pressemeddelelse
Elektriker i Vejle fordobler lærlingeholdet
Kildebakke El tager seks nye lærlinge ind i januar, fordi opgaverne med solceller og varmepumper vokser
Vejle, 3. november 2026. Installationsvirksomheden Kildebakke El ansætter seks nye elektrikerlærlinge fra 1. januar 2027. Dermed går virksomheden fra seks til tolv lærlinge, fordi efterspørgslen på solceller og varmepumper i Trekantområdet er steget.
Kildebakke El har i år installeret 140 varmepumper og 85 solcelleanlæg. Det er næsten dobbelt så mange som i 2025, og virksomheden har i perioder sagt nej til nye opgaver.
De nye lærlinge starter på Teknisk Skole i Vejle og følger en fast svend gennem hele uddannelsen. To af pladserne er reserveret til voksenlærlinge over 25 år.
"Vi har sagt nej til opgaver hver uge siden foråret. Lærlingene er vores svar på det, og om fire år er de de svende, vi selv mangler i dag," siger ejer Mette Kildebakke.
Fakta
- Kildebakke El blev grundlagt i 1998 og har 28 ansatte
- Antal lærlinge stiger fra 6 til 12 den 1. januar 2027
- 2 af de 6 nye pladser er til voksenlærlinge
- I 2026 har virksomheden installeret 140 varmepumper og 85 solcelleanlæg
Kontakt
Mette Kildebakke, ejer
Tlf. 12 34 56 78
Mail: mette@eksempel.dk
Om Kildebakke El
Kildebakke El er en installationsvirksomhed i Vejle med 28 ansatte. Virksomheden arbejder med el, solceller og varmepumper for private og erhverv i Trekantområdet.
Kvalitetstjek
8 af 8 på plads
- Rubrik på 43 tegn
- Manchet på 29 ord
- Mindst et konkret tal
- Citat med navn
- Kontakt med telefon og mail
- Ingen tomme superlativer
- Om virksomheden
- 199 ord i alt
Udkastet gemmes kun i din egen browser. Indsæt teksten direkte i mailen til journalisten frem for at vedhæfte en fil. Vil du være sikker på en placering i et bestemt medie, kan du vælge blandt over 2.000 medier på Marketplace.
Dit udkast gemmes i din egen browser, så du kan lukke siden og fortsætte senere. Arbejder du hellere direkte i Word, kan du hente en tom Word-skabelon til pressemeddelelse med de otte dele sat op i den rigtige rækkefølge og en kort vejledning i hvert felt.
Sådan sender du en pressemeddelelse
Hvem du sender til, betyder lige så meget som teksten. Udsendelsen er en form for outreach, og samme regel gælder: færre og bedre henvendelser. I Muck Racks årlige undersøgelse blandt journalister, State of Journalism 2025, svarer journalisterne sådan om henvendelser:
69 % foretrækker en henvendelse på under 200 ord
50 % mener, at en enkelt opfølgning er det ideelle
51 % vil have opfølgningen 3 til 7 dage efter
- Vælg de rigtige medier. Lokalaviser og lokalradio til lokale historier, fagmedier til branchenyheder og landsdækkende medier til nyheder, der berører hele landet. For en lille virksomhed er de lokale medier og fagmedierne ofte både lettest at nå og mest relevante.
- Find den journalist, der dækker emnet. Søg på mediets website efter dit emne, og se, hvem der har skrevet om det før. Finder du ingen, så brug redaktionens nyhedsmail. Gem navne, mails og resultater i en enkel medieliste, så du kan bruge den igen.
- Brug rubrikken som emnelinje. Emnelinjen skal fortælle, hvad nyheden er, ikke hvem der sender den. Skriv byen med, hvis historien er lokal.
- Skriv to til fire linjer til journalisten. Forklar kort, hvorfor historien passer til netop deres læsere, og hvad du kan tilbyde: interview, billeder eller data. Sæt derefter hele pressemeddelelsen ind i selve mailen. Vedhæft gerne en Word-fil, for en PDF alene er besværlig at kopiere fra.
- Send billeder, medierne må bruge. Vedhæft et enkelt billede i almindelig størrelse, og link til billederne i fuld opløsning. Ritzau anbefaler 300 dpi til trykte medier og jpeg-format. Skriv billedtekst og fotokredit, og sørg for, at medierne må bruge billedet gratis.
- Send tidligt på en hverdag. Så kan journalisten nå at arbejde med historien samme dag. Hold øje med store planlagte begivenheder, der fylder redaktionerne, og tjek deadline hos ugeaviser, der kan lukke for stof flere dage før udgivelse.
- Følg op en enkelt gang med noget nyt. Skriv efter 3 til 7 dage med et ekstra tal, en case eller et billede. Det giver journalisten en grund til at svare.
Embargo og solohistorier
Øverst på pressemeddelelsen skriver du enten "Til offentliggørelse straks" eller en embargo, fx "Embargo: må ikke bringes før torsdag 12. november 2026 kl. 06.00". Brug embargo til nyheder med en fast dato, fx en undersøgelse eller en lancering, hvor journalisterne skal have tid til at forberede sig. Skriv dag, dato og klokkeslæt præcist, og respekter selv tidspunktet på dit website og dine sociale medier.
Tilbyder du et enkelt medie historien eksklusivt, kaldet en solohistorie, så hold aftalen, og giv redaktionen et par dages frist, som Ritzau anbefaler. Er historien også sendt til andre, så sig det fra start.
Distributionstjenester som Via Ritzau
Vil du nå mange redaktioner på en gang, kan du bruge en betalt distributionstjeneste som Via Ritzau, der sender pressemeddelelsen til medierne og lægger den i et nyhedsrum på nettet. Det passer til nyheder med bred interesse. For en lokal historie giver en personlig mail til den rette journalist ofte mere.
Byg et lille pressearkiv på dit eget website
Læg hver pressemeddelelse på en fast side på dit website, fx /presse, samtidig med at du sender den ud, eller når en embargo udløber. Siden samler pressemeddelelserne med dato, pressebilleder i høj opløsning med fotokredit, logo, fakta om virksomheden og en kontaktperson. Så har journalisten et sted at hente materiale og en side at linke til, og du har et arkiv, der viser aktivitet over tid. Link til den konkrete pressemeddelelse fra mailen.
Pressemeddelelser og SEO: omtale, links og AI-søgning
En pressemeddelelse er et værktøj i digital PR. Værdien for SEO opstår, når en journalist skriver sin egen artikel og henviser til dig. Den kopi, der ligger på distributionssider, bidrager med meget lidt.
Hvad Google siger om links i pressemeddelelser
Google definerer linkspam som links, der primært er lavet for at manipulere placeringer i søgeresultaterne. I Googles spampolitik står links med optimerede ankertekster i artikler, gæsteindlæg eller pressemeddelelser, der distribueres på andre sites, direkte som et eksempel på linkspam. Links i pressemeddelelser, du selv spreder bredt, løfter altså ikke dine placeringer, og et søgeord som ankertekst kan i værste fald skade. Brug dit firmanavn eller adressen på dit website som link, og lad linket pege på den side, journalisten har brug for, fx pressearkivet eller undersøgelsen.
Regn også med flere omtaler end links. Mange medier linker sjældent ud, og nogle sætter nofollow på eksterne links.
Omtale uden link har stadig værdi
En omtale i et kendt medie giver kendskab, flere søgninger på dit navn og troværdighed, du kan bruge i salget. Den tæller også i AI-søgning. Da Ahrefs undersøgte 75.000 brands, var antallet af omtaler på nettet den faktor, der hang tættest sammen med synlighed i Googles AI-oversigter, med en korrelation på 0,664 mod 0,218 for backlinks. Ahrefs understreger selv, at en sammenhæng ikke beviser en årsag. Tallene peger alligevel på, at omtale uden for dit eget website betyder noget for, hvordan AI-tjenester opfatter dig. Læs mere om brand mentions, og test, om ChatGPT kender din virksomhed.
Finder du en omtale uden link, kan du skrive venligt til journalisten og foreslå et link til kilden, fx siden med undersøgelsen. Det går bedst, når linket hjælper læserne.
Datahistorien giver de bedste chancer for et link
Journalister angiver normalt kilden, når de bruger andres tal, og online sker det ofte med et link. Det kan du bygge pressemeddelelsen op omkring:
- Læg hele undersøgelsen på en side på dit website med tal, grafer og metode.
- Skriv, hvordan tallene er indsamlet: antal svar eller opgaver, periode og hvem der står bag. Ritzau-redaktøren fortæller i guiden, at han altid tjekker metoden og afsenderens formål.
- Del tallene op på kommuner eller landsdele, så hvert lokalmedie får sin egen vinkel.
- Link til siden i pressemeddelelsen med firmanavnet eller titlen på undersøgelsen som tekst.
Omtale og links fra medier er en del af off-page SEO. Flere ideer til danske kilder til omtale finder du i vores liste over danske linkkilder, og guiden til lokale links viser, hvordan lokal omtale bliver til links.
Når nyheden ikke bliver bragt
Det sker ofte, også for velskrevne pressemeddelelser. Oftest handler det om vinklen eller timingen den dag. Gem materialet, find en ny vinkel, og prøv igen, når der sker noget nyt. Imens kan pressemeddelelsen leve videre som nyhed på dit website, i dit nyhedsbrev og på LinkedIn.
Vil du være sikker på at stå i et bestemt medie, kan du købe en placering. På Linkfabrikkens Marketplace vælger du selv mediet blandt over 2.000 medier og betaler pr. placering, se medielinks og Marketplace. Det er betalt indhold og derfor noget andet end en journalists egen artikel, men du bestemmer selv medie og tidspunkt. Handler det mest om at styrke dine placeringer på Google over tid, giver løbende links fra danske nicheblogs en mere jævn effekt end enkelte omtaler.
Tjekliste før du sender pressemeddelelsen
- Nyheden kan siges i en enkelt sætning, der handler om læserne.
- Rubrikken har et aktivt verbum, et konkret tal og højst ca. 80 tegn.
- Manchetten starter med by og dato og svarer på hvem, hvad, hvornår, hvor og hvorfor på højst ca. 40 ord.
- Det vigtigste står først, og teksten kan skæres nedefra uden at miste nyheden.
- Citatet er fra en navngiven person med titel og indeholder en holdning eller forklaring.
- Teksten er fri for tomme superlativer som unik, banebrydende, revolutionerende, verdens bedste og førende.
- Kontaktpersonen har mobilnummer og mail og kan svare samme dag.
- Hele pressemeddelelsen fylder højst en A4-side, ca. 500 ord.
- Øverst står "Til offentliggørelse straks" eller en embargo med dato og klokkeslæt.
- Billederne har billedtekst, fotokredit og fri brug for medierne.
- Pressemeddelelsen ligger i dit pressearkiv, og linket i teksten virker.
- Emnelinjen er rubrikken, og mailen er skrevet til den enkelte journalist.
- En anden end dig har læst korrektur på navne og stavning, og alle tal kan dokumenteres.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan starter man en pressemeddelelse?
Den starter med ordet Pressemeddelelse og en linje om, hvornår nyheden må bringes. Derefter kommer rubrikken og manchetten, der begynder med by og dato og fortæller selve nyheden i første sætning. Spring indledninger som "Vi er glade for at kunne fortælle" over, og gå direkte til sagen.
Hvor lang må en pressemeddelelse være?
Tommelfingerreglen er en A4-side, svarende til højst ca. 500 ord inklusive fakta og kontaktoplysninger. Har du mere materiale, fx en hel rapport, så læg det på dit website og link til det. Er teksten for lang, så skær i baggrunden frem for i nyheden.
Skal en pressemeddelelse skrives i tredje person?
Ja. Skriv om virksomheden i tredje person, fx "Havtorn VVS har gennemgået", så journalisten kan bruge sætningerne direkte i sin artikel. "Vi" og "jeg" hører kun hjemme i citatet, fordi det er en navngiven person, der udtaler sig.
Hvad er forskellen på en pressemeddelelse og en artikel?
En pressemeddelelse er skrevet af afsenderen selv og er et tilbud til medierne. En artikel er skrevet af en journalist, der selv vælger vinkel, kilder og om historien skal bringes. Journalisten kan derfor ringe til andre kilder, også dine konkurrenter, før artiklen udkommer.
Hvad betyder embargo i en pressemeddelelse?
Embargo betyder, at medierne får nyheden på forhånd, men først må bringe den fra et bestemt tidspunkt. Alle medier kan dermed udkomme samtidig med en gennemarbejdet historie. Aftalen bygger på tillid mellem dig og redaktionerne, så skriv tidspunktet tydeligt øverst på pressemeddelelsen.
Må jeg sende den samme pressemeddelelse til flere medier?
Ja, men tilpas vinklen og de første linjer til hvert medie, fx med en lokal detalje til hver lokalavis. Skriv til hver journalist for sig, så mailen ikke ligner en masseudsendelse. Har du lovet et medie historien eksklusivt, så vent med de andre, til aftalen er udløbet.
Må man bruge AI til at skrive en pressemeddelelse?
AI kan hjælpe med struktur, forslag til rubrikker og korrektur, men nyheden, tallene og citatet skal komme fra dig. I Cisions undersøgelse fra 2026 er 53 % af journalisterne imod AI-genererede henvendelser, fordi de frygter fejl og manglende personlig tilpasning. Tjek derfor hvert tal og hvert navn, og skriv selv de linjer, der går til journalisten.
Hvad koster det at sende en pressemeddelelse?
Det koster kun din tid, hvis du selv skriver den og sender den til journalisterne. Betalte distributionstjenester tager betaling for at sende den bredt ud, og et bureau tager betaling for at skrive den og finde modtagere. Prisen afhænger af udbyder og omfang, så sammenlign, hvilke medier du faktisk når.
Kilder
- Ritzau: Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse
- Ritzau: Et godt pressebillede skaber opmærksomhed
- Cision: 2026 State of the Media Report
- Muck Rack: State of Journalism 2025, journalisternes svar om henvendelser og opfølgning
- Google Search Central: Spam policies for Google web search
- Google Search Central: Qualify your outbound links to Google
- Ahrefs: An Analysis of AI Overview Brand Visibility Factors (75K Brands Studied)
- Kirsten Mogensen, RUC: Nyhedsværdi. Normative journalistiske nyhedskriterier (1999)

Skrevet af
Loui Wagner
Medstifter af Linkfabrikken
Loui bygger Linkfabrikkens platform, systemer og marketing og står for SEO og indhold. Han skriver om linkbuilding, måling og AI-søgning ud fra det, vi ser i leverancerne til kunderne.
Læs videre

Lokal SEO · 6 min.
Lokale links: sådan får du omtale og links i dit lokalområde

Linkbuilding · 6 min.
Linkbuilding-liste: 30 danske linkkilder, du selv kan bruge

Linkbuilding · 6 min.
Advertorial: hvad er det, og hvornår virker det?

Backlinks · 7 min.
Off-page SEO: hvad er det, og hvordan virker ekstern linkbuilding?
Linkfabrikken
Se, hvordan vores linkbuilding fungerer
Start med gratis backlinks fra danske nicheblogs, og følg hvert link i dashboardet. Uden betalingskort og uden binding.
